Noget svineri. Manglende etik. Reaktionerne fra Socialdemokratiet og Enhedslisten var skarpe, da det i foråret 2021 viste sig, at Realdania havde aktier i 11 våbenselskaber. Enhedslisten bad dengang både erhvervsministeren og udenrigsministeren om at forholde sig til sagen.
Men noget synes at have ændret sig, siden Fundats og Politiken dengang omtalte de kontroversielle investeringer.
Hvor investeringer i våbenindustrien hidtil har været forbundet med en betydelig risiko for for offentlig modvind, er der i dag ikke den samme omdømmemæssige risiko forbundet med at poste penge i våbenselskaber. Den altafgørende forskel indtraf med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Det vurderer to professorer i virksomhedsledelse og kommunikation.
"I tiden umiddelbart efter Ruslands angreb tegnede der sig et mere positivt billede af våben- og forsvarsindustrien i Danmark. Kritikken af våbenindustrien forstummede, i hvert fald for en periode," siger Winni Johansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.
"Ligesom de fleste danskere bifaldt virksomheder, der trak sig ud af Rusland, var der tilsyneladende også en ny erkendelse af, at der var brug for våbenindustrien; også fordi mange samtidig ser Rusland som en trussel mod andre lande," siger hun.
Tilsvarende vurderer Orla Vigsö, professor i kommunikation ved Göteborgs Universitet, at Ruslands erobringskrig og den ændrede europæiske sikkerhedssituation har skubbet til synet på forsvarsindustrien.
"Jeg tror, det er en rigtig bedømmelse, at modstanderne af våbenindustrien er lidt i defensiven lige nu. Det er helt enkelt lettere at argumentere for våbenproduktion, når man kan pege på "de gode", som har brug for våben for at overleve. Man kan mærke det i pressens håndtering af spørgsmålet," siger Orla Vigsö, som til daglig forsker i krisekommunikation.
Jeg oplevede i forbindelse med kritikken i 2021, at der måske ikke var plads til så mange nuancer og forståelse for, hvilken type investor sådan nogle som os er
Jesper Nygård – direktør, Realdania
Også Jesper Olsen, formand for Transparency International i Danmark, har bemærket udviklingen. Det gjorde han tidligere på året, da Fundats beskrev, at kun ganske få af landets største fonde har valgt at offentliggøre deres investeringslister over aktier og obligationer.
"Hvis man for to år siden investerede i våben, syntes alle, at det var forfærdeligt. Men med den sikkerhedspolitiske situation i dag er der vel nærmest ikke noget mere rigtigt og nødvendigt, man kan investere i. Så tingene ændrer sig," udtalte Jesper Olsen i februar.
En "klar opfordring" fra statsministeren
Som Fundats skrev i juni, har kun en tredjedel af landets største fonde formuleret en konkret etisk investeringspolitik, der klart definerer, hvad fondene ikke ønsker at have aktier i.
Anderledes forholder det sig med de danske banker og pensionsselskaber, som efter flere års debat om etiske investeringer fører eksklusionslister over konkrete selskaber, de ikke ønsker at støtte. Adskillige banker og pensionsselskaber har valgt at ekskludere våbenselskaber, men efter krigens udbrud i Ukraine luftede brancheaktører som Dansk Industri og PensionDanmark en forhåbning om, at holdningen vil ændre sig, så våbeninvesteringer bliver betragtet som ansvarlige eller ligefrem nødvendige.
Selv statsminister Mette Frederiksen (S) har opfordret til at se mere velvilligt på investeringer i forsvarsindustrien.
"I mange år har banker, investorer og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien. Det samme gælder for den europæiske investeringsbank. Det er vores klare opfordring fra regeringens side, at det kommer til at ændre sig. For selvom vi fremrykker statslige investeringer i Forsvaret, så kan offentlige midler ikke gøre det alene," sagde statsministeren, da hun på et pressemøde i marts bekendtgjorde, at regeringen vil afsætte 40 milliarder kroner til at styrke forsvaret.
Også den kendte juraprofessor Frederik Waage har rejst dagsordenen, efter at han i sin egenskab af bestyrelsesformand for Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte for Retssikkerheden ville investere halvanden million kroner af fondens midler i våbenaktier, men angiveligt fik afslag fra sin bank, idet investeringerne var imod bankens etiske retningslinjer.
"Når man som privat investor endelig vil investere i kampvogne, møder man modstand fra et af de store pengeinstitutter. Hvordan hænger det sammen?" spurgte Frederik Waage således i Berlingske i foråret.
"En ordentlig samfundsborger"
Jesper Nygård, der som direktør måtte forsvare Realdanias investeringer i våbenindustrien i 2021, vurderer også, at investeringer i våbenindustrien i dag bliver anset for mindre kontroversielle.
"Jeg oplevede i forbindelse med kritikken i 2021, at der måske ikke var plads til så mange nuancer og forståelse for, hvilken type investor sådan nogle som os er. Og at vinklerne var ret entydige; at våben var problematiske at investere i," siger Jesper Nygård.
Realdania afhændede efterfølgende samtlige investeringer i våbenproducenter. Foreningen understregede dog dengang, at det ikke var et resultat af den kritiske mediedækning eller en ændret investeringsstrategi.
"Vi har ikke ændret vores investeringsstrategi i forhold til våben før og efter kritikken dengang. Eller efter invasionen i Ukraine. Vi lægger os op ad internationale konventioner og lovgivning, sådan som vi hele tiden har gjort," siger Jesper Nygård.
"Så de investeringer, der er tilladt i våben indenfor denne ramme, har vi hele tiden kunnet have i vores portefølje i Realdania – og det kan vi fortsat. Så vi har egentlig ikke ændret strategi eller holdning – men det har omverdenen nok," siger Jesper Nygård, som i løbet af 2025 stopper som direktør for Realdania efter 12 år på posten.
Vurderer du ligesom de to forskere, at investeringer i våbenindustrien i dag bliver anset for mindre kontroversielle end dengang i 2021?
"Det gør jeg. Før den 24. februar 2022 og invasionen i Ukraine blev jeg nogle gange af medier og andre udfordret på det problematiske i ikke at have et eksplicit forbud mod at have investeringer med forbindelse til våbenproduktion. I øvrigt helt marginale investeringer fra vores side. Efter invasionen bliver jeg til gengæld nok tre-fire gange så ofte udfordret på det problematiske i, at vi ikke har en eksplicit beslutning om aktivt at opsøge investeringer i virksomheder, der producerer våben."
"Jeg har lige været i USA, hvor det er helt tydeligt, at man ikke opfattes som "en ordentlig samfundsborger", hvis man ikke aktivt investerer i våbenindustrien. Så emnet handler nok også rigtig meget om kultur, historie og tradition. Og det er meget forskelligt, hvad der forskellige steder i verden opfattes som samfundsansvarligt," siger Jesper Nygård.
Tavshed fra Christiansborg
Helt forstummet er kritikken af våbeninvesteringer ikke. Det affødte protester, da det i juni blev offentliggjort, at pensionsselskabet ATP skyder et milliardbeløb i våbenfirmaet Terma.
Der blev uddelt løbesedler på gaden og indsamlet underskrifter, og organisationen Mellemfolkeligt Samvirke kritiserede, at ATP som lovpligtig kollektiv pensionsordning risikerede at bidrage til krigsforbrydelser i Gaza med danske lønmodtageres penge, idet Israel bruger kampfly med komponenter fra Terma ved luftbombardementerne i Gaza.
Men de sporadiske protester fik ingen særlig gennemslagskraft i medierne, og fra Christiansborg var der tavshed om ATP's investering i Danmarks største våbenselskab.
"Hvis man ser på folks holdninger og opfattelser af bestemte, stigmatiserede industrier, er der nok ikke tvivl om, at ATP ville have mødt flere protester før krigen i Ukraine. Men som sagt; erkendelsen af, at det er nødvendigt at støtte Ukraine med våben, også selv om man ikke generelt går ind for våben, har påvirket meningsdannelsen i en positiv retning," siger Winni Johansen.
I tiden umiddelbart efter Ruslands angreb tegnede der sig et mere positivt billede af våben- og forsvarsindustrien i Danmark. Kritikken af våbenindustrien forstummede, i hvert fald for en periode
Winni Johansen – professor, Aarhus Universitet
Fundats har også spurgt om fonden bag Terma, Thomas B. Thriges Fond, har oplevet en holdningsændring i offentligheden, hos politikere eller andre interessenter i det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det er legitimt at beskæftige sig med våbenproduktion.
Thomas B. Thriges Fond har ikke ønsket at medvirke.
"Tak for din henvendelse. Vi vil gerne takke nej til deltagelsen i den nævnte artikel," lyder svaret via fondens sekretariat.
Både Winni Johansen og Orla Vigsö påpeger, at våbenproduktion stadig er et yderst ømtåleligt emne, og Orla Vigsö forstår godt, at industriens egne aktører betakker sig for at deltage i debatten.
"Branchen ved godt, at det er et følsomt emne, så de råber ikke alt for højt. Men alle ved, at de har et godt argument på hånden, og så holder man igen med kritikken. Mange er dog stadig splittet i spørgsmålet og vil helst tale om "på den ene side og på den anden side". Så set fra et CSR-synspunkt er våbenproduktion i øjeblikket ikke så stort et problem, som det har været tidligere, men det kan det blive igen," siger Orla Vigsö.
Israel mudrer billedet
Det er da også krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske organisation Hamas i Gazastriben, der har affødt, at synet på våbeninvesteringer ikke entydigt kan siges at være vendt, påpeger Winni Johansen.
"Israels krig med Hamas trækker tilsyneladende i den modsatte retning i dag. Det handler om etiske dilemmaer. Det er mindre sort-hvidt, hvem der er skurk, og det er meget risikofyldt at vælge side. Fonde kan lettere investere i våbenindustrien i dag end tidligere, det er blevet mere legitimt, men dog ikke uden en vis omdømmemæssig risiko," siger Winni Johansen.
Således udløste det kritik fra både Enhedslisten og Radikale, da det undersøgende medie Danwatch kunne fortælle, at Danmarks Grundforskningsfond investerer i våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol. Herunder våbenfirmaer, som producerer artillerisystemer, der bruges til at bombe Gaza, og luft-til-jord-missiler, som affyres fra israelske kampfly.
"En ting er, at man erkender nødvendigheden af at producere våben og eksempelvis støtte Ukraine og sikre eget forsvar, men mange vil stadig mene, at det er etisk forkert at producere våben, og specielt hvis det rammer civilbefolkninger, som vi jo ser det lige nu," siger Winni Johansen:
"Med andre ord: En positiv stemning kan let skifte til negativ, i takt med at de geopolitiske spændinger stiger. Det er derfor et yderst dynamisk felt, der hurtigt kan skifte i modsat retning, hvorfor det ikke er uden risiko at investere i området."
